Det følgende er nogle hovedpunkter i de krav brugere stiller verden over
Det er skrevet af en af de ledende brugere i verden, Mary O´Hagan
Hele hendes artikel kan findes på dansk på www.psykiatribrugere.dk
Den engelske version er på WNUSP (world Network of X)users and Survivors in Psychiatry) Hjemmeside

Vi vil have adgang til hjælp der svarer til vores udtrykte behov.

Hvem vi end er, hvor vi end er og når som helst vi har behov for den..

Vi vil have hjælp der som mindstemål, ikke skader os.

Al behandling og støtte/hjælp der ydes til os skal yde den bedst tænkelige gavn og have færrest mulige bivirkninger.

Vi ønsker flere måder at forstå vores psykiske kriser end den medicinske model kan yde.

Psykiatrisk behandling er stadig domineret af biologiske forklaringer og behandlinger. Mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser har ofte det standpunkt at der findes mange årsagsforklaringer for deres psykiske kriser og mange behandlingsformer der hjælper dem bl.a. naturhelbredelse, psykoterapi, udannelse i at komme sig og hjælp til at finde arbejde, botilbud og kontakter til lokalområdet.

Vi vil have færre piller og mere hjælp til at reetablere de sociale og materielle muligheder som vi har tabt.

Indsatsen skal hjælpe os med at reducere de psykiske kriser eller uønskede tilstande ved psykisk sygdom, men de bør bruge mest muligt tid til at assistere os for at modvirke isolation, fattigdom, arbejdsløshed, diskrimination og alt andet som vi har tabt I vores psykiske krisetilstand eller psykiske lidelse.

Vi ønsker frivillige tilbud - ikke tvang.

En del af os mener at tvangsbehandling og tvangsindlæggelser er overtrædelse af menneskerettighederne og som sådant aldrig kan retfærdiggøres. For de af os der har mistet retten til fuld selvbestemmelse, der bør psykiatrien finde sted i mindst indgribende omgivelser og gøre brug af mindst mulig tvang og tilbageholdelse i mindst mulig tid. For at undgå brug af tvangsbehandling vil vi bestemme over hvad der skal ske med os i en krisesituation ved hjælp af psykiatriske testamenter eller kriseplanlægning.

Vi ønsker ret til at vælge behandlingsform og fravælge den hvis den ikke virker for os.

Indsatsen må tilbyde mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser størst mulig autonomi og valgmuligheder bade når det handler om behandling og den støtte vi har brug for for at vi kan komme os. (Recovery). Indsatsen bør inddrage brugere som ligemænd I alle forhold som den enkelte service omhandler og som kan få indflydelse på vores liv. Hvis vi er utilfredse med tilbuddet ,skal der være en enkelt måde hvorpå man kan klage og en sikkerhed for at få bedre tilbud fremover.

Vi ønsker muligheder og ressourcer til at køre vores egne brugerstyrede alternativer og andre muligheder for at bruge vores kompetencer.

Den enkelte har brug for at tage aktiv del i beslutningerne om egen behandling og støtte. Kollektivt må vi inddrages i al planlægning og evaluering af tilbud på alle niveauer. De enkelte lande skal støtte deres brugerorganisationer i at udvikle støttenetværk og brugerdrevne tilbud. Der bør ikke være nogle barrierer for mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser for at arbejde i psykiatriske tilbud

Vi ønsker en vej ud af psykiatriske tilbud.

Psykiatriske tilbud bør aldrig prøve at erstatte de naturlige lokalsamfund. - De er der for at udføre specielle opgaver og spille en rolle som resten af samfundet ikke i stand til eller ikke vil udfylde. Mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser har brug for færdigheder opmuntring til at formindske deres afhængighed af psykiatrisk/socialpsykiatriske tilbud. Tilbudene må sikre os uddannelse om psykisk sygdom og sundhed, behandlinger, kriseplanlægning og forebyggelse, at føre en sund levestil, hvordan vi modvirker diskrimination, rettigheder og hvordan vi kan være fortalere for os selv, hvordan vi kan bruge støttenetværk og bruge resurser i lokalsamfundet.
Kommuner og Amter der byder os velkommen.
Kommuner og Amter, støttet af staten bør være meget mere aktive I at sikre mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser deres rettigheder og deres velfærd..

Vi ønsker samme rettigheder, pligter og muligheder som samfundet tilbyder andre borgere.

Mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser har brug for at deres rettigheder bliver beskyttet af lovgivning. Regeringer må sikre at vi har lige muligheder som andre borgere. Intet sted må man nægte os mulighed for uddannelse, arbejde, indkomst , velfærdsgoder og ydelser, husly eller muligheden for at tilhøre et naboskab eller en familie. Familier, fællesskaber, sundheds og socialvæsner bør støtte os, eller i det mindste sikre at de ikke foretager sig noget der hindrer vores deltagelse i vores lokalsamfund. De mennesker i kommuner og amter hvis liv og beslutninger påvirker os, bør handle overfor mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser i en ånd præget af respekt, ligeværd og inklusion .

Vi ønsker lige mulighed for lige adgang til uddannelse og arbejde.

Viden om at vi har et psykiatrisk handicap bør aldrig hindre arbejdsgivere eller uddannelsessteder fra at ansætte/optage os hvis vi har de rette kvalifikationer. Når vi så er kommet i arbejde eller optaget på en uddannelse , er der nogen af os der har brug for rimelige tilpasninger såsom flekstid, ret til sygeperioder og /eller ekstra supervision og støtte. Hvis muligt kan regering eller myndigheder kompensere arbejdsgivere og uddannelsessteder for de ekstra resurser de måtte have brug for for at skabe rimelige forhold.

Vi ønsker en ordentlig indkomst.

Arbejde er det bedste middel til at sikre en ordentlig indkomst men hvis det ikke er muligt skal myndighederne stille tilstrækkelige midler til rådighed for mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser så at de kan få opfyldt de basale menneskelige behov eller andre behov der kommer fra deres funktionsnedsættelser. I nogle lande virker de pensions eller økonomiske midler der stilles til rådighed som en forhindring for at komme I arbejde fordi de frygter at miste deres økonomiske sikkerhedsnet hvis de kommer i arbejde eller at de ikke kommer til at tjene mere ved at arbejde. Regeringer må udvikle nogle kreative løsninger på dette problem .

Vi ønsker ordentlige boliger.

Vi ønsker at bo et sted som vi kan kalde et hjem, Ikke institutioner eller på gaden. Vi ønsker os hjem som er komfortable og som sikrer os mod vejrforhold. Vi ønsker at kunne vælge hvor vi vil bo uden at være bange for indvendinger eller fjendtlighed fra vores naboer..

Vi ønsker at tilhøre en familie.

Mennesker med psykosociale funktionsnedsættelser ønsker støtte og muligheder for at få venner, etablere forhold og blive forældre uden frygt for at miste retten til vores børn.