At komme sig fra svære psykiske forstyrrelser
"En betydelig andel af de patienter der får diagnoser som betragtes som kroniske, kommer sig, enten helt eller i det mindste så meget at det er muligt at leve et tilfredsstillende liv udenfor de psykiatriske lukkede afdelinger/institutioner.
Svære psykiske forstyrrelser er altså ikke nogen endelig dom , hverken i form af psykisk sygdom eller handicap og funktionshæmning.
Sygdommen eller funktionshæmningen kan ophæves.
Forskningen har dog ikke kunnet påvise noget signifikant sammenhæng mellem nogen speciel behandlingsindsats og det at komme sig.
Alle dele indenfor det psykiatriske felt kan pege på patienter som har kommet sig i forbindelse med behandlingsindsatser der har baseret sig på deres respektive skole teoretiske udgangspunkt. Mange patienter kommer sig uden at det kan sættes i forbindelse med nogen specifik behandlingsindsats."
Sådan skriver den svenske psykolog Alain Topor der i de seneste år har forsket i Recovery . Han er ansat ved Forskningsenheden/Psykiatri Vest Stockholm.
Han har først og fremmest beskæftiget sig med skizofreni fordi psykiatrien fejlagtigt fremstiller denne som havende et specielt ondartet og kronisk forløb. Men han skriver videre:
"Selv om denne fremstilling i denne kundskabsoversigt har koncentreret sig på skizofrenidiagnosen, så peger flere forskere på fravær af afgørende forskelle med andre psykotiske og andre svære psykiske tilstande når det gælder processen "at komme sig"
Han har taget bl.a udgangspunkt i psykiatriens egne forskningsresultater.
Men hvad menes der med Recovery?
Ordet er svært at oversætte til dansk - det der måske kommer tættest er "at komme sig" men som nogle forskningsresultater viser kunne det også oversættes med helbredelse. Topor skelner mellem to former:
"Social kommen sig" og "total kommen sig "
Forskellige slags "helbredelser"
Det er vigtigt at huske at der er flere forskellige former for "at komme sig" Man kan skelne mellem social kommen sig og total helbredelse. Mennesker som kommer sig socialt ,hører muligvis stadig stemmer eller oplever "ikke-ordinære tilstande", men de har fundet en måde at håndtere deres besværligheder. De kan godt have kontakt til psykiatrien få en minimal dosis neuroleptika eller få en eller anden form for støtte fra socialvæsenet, men det er ikke noget der hindrer dem fra at leve et rimeligt liv. De mennesker der bliver helt raske , har hverken symptomer eller modtager behandling de lever et helt almindeligt liv uden nogen kontakt med hospital eller socialvæsen.
Opfølgningstudie
Her er så et psykiatrisk opfølgningsstudie fra bl.a. Europa og USA, der tager udgangspunkt i flere omfattende grupper med skizofrenidiagnose fulgt over længere tid med hensyn til Recovery:
| Forsker/år |
Antal Patienter |
%helt raske |
% rehabiliterede |
% forbedrede ialt |
| Bleuler 1972 |
208 |
23 |
43 |
66 |
| Harding et. al.1986 |
269 |
34 |
34 |
68 |
| Huber et.al 1975 |
502 |
26 |
31 |
57 |
| Tsuang et. al 1972 |
186 |
20 |
26 |
46 |
| Ciompi &Muller 1976 |
289 |
29 |
24 |
53 |
Disse studier viser at mellem halvdelen til to tredjedele af alle med skizofrenidiagnose faktisk kommer sig .
Psykiatrien prøver at forklare dette ved begrebet "spontanhelbredelse" helbredelse af uforklarlige årsager.
Men hvis dette sammenholdes med de overraskende resultater der er fundet i WHO undersøgelsen nedenunder begynder der muligvis at vise sig et mønster:
"Forekomsten af skizofreni i forskellige kulturer er taget som bevis for sygdommens universalitet og biologiske forankring og for de socio-kulturelle aspekters underordnede betydning. I en opfølgningsstudie som WHO gennemførte, sammenlignedes sygdomsforløbet hos patienter med skizofrenidiagnose i Industrisamfund overfor Ulande. Det viste sig at 28 % af patienterne i I-landene og kun 13 % af ulandenes patienter placeredes i gruppen med det værste forløb. I kategorien ,de som klarede sig bedst placeredes 15% af patienterne fra I-landene og 35 % af patienterne Ulandene (WHO 1979)
En femårsopfølgning af samme population bekræfter dette resultat….50% af patienterne fra ulandene var kommet sig helt med hensyn til, arbejde, medmenneskelige relationer ,seksualitet mellem sine eventuelle psykotiske perioder , mod 15 % fra I-landene."
Dvs. at på trods af vores milliardudgifter til psykiatrien i I-landene får vi dårligere helbredelsesresultater! Hvad skyldes det? Det vil stå lidt klarere senere når nogle af de principper der fremmer Recovery er forklaret.
Men det er ikke fordi dette er så overraskende for mig som bruger, at psykiatrien i I-landene ikke har særligt overbevisende resultater. Hovedkonklusionen som Topor kommer med er netop at det er andre faktorer end behandlingen der giver resultater når han skriver at mange patienter kommer sig uden at det kan sættes i forbindelse med nogen specifik behandlingsindsats kan det siges at være i overensstemmelse med de erfaringer mange af os brugere har haft i årevis.
Topor peger på en række faktorer der fremmer helbredelsesprocessen, fordi det er en proces, et forløb over tid.
- Håb - at brugeren har en eller flere ved sin side over længere tid der indgyder håb/forventer fremgang.
- Sociale relationer - at netværket ikke går i stykker, selvhjælpsgrupper, i det hele taget ikke at blive isoleret som ofte sker ved indlæggelser.
- At man tager udgangspunkt i brugerens oplevelser dvs. tager oplevelserne alvorligt og arbejder med dem.
- Mening - dvs.. at det man har været ude for skal være begribeligt i forholdet til ens liv .
- Så lidt indlæggelse som muligt/ samt hurtig hjælp og støtte fra andre mennesker.
- Ikke stigmatisering/stempling dvs. at man ikke opfattes som skizofren men som et menneske med alvorlige psykiske problemer. At man ikke identificerer sig med diagnosen.
- Medicin gør hverken fra eller til i det hele taget .. studier viser faktisk at det tager længere tid om at komme sig hvis man bruger medicin.. det gælder for den bredde gruppe.. de helt alvorlige tilfælde kan medicin give en lidt hurtigere Recovery.
- Arbejde - dette siger vel sig selv, idet vores selvforståelse og identitet er meget knyttet til at vi har en funktion i forhold til andre .
- Egen indsats .. mennesker som er kommet sig beskriver ofte at de har taget en beslutning .. f. eks om at kun give så og så meget "rum" til symptomer" - at generobre ejerskabet over eget liv osv.
Der er selvfølgelig mange andre faktorer der gør sig gældende, fordi de alvorlige psykiske tilstande vi kommer ud for er individuelle og forskelligartede. Men det er klart at en af forklaringerne til at forløbet er gunstigere i ulande er at man ikke udstøder folk når de kommer i psykisk krise men støtter dem i tætte sociale relationer.. og at mange "ikke-ordinære bevidsthedstilstande ikke opfattes som "unaturlige" og derved sygeliggøres og gøres til en personlig apparatfejl hos brugeren.
Forskningen i " Recovery" (det at komme sig) peger på at individets anstrengelser oftest er afhængig af støtte i hans umiddelbare nærhed/omgivelser. Personer der kan give materiel støtte, mening, håb og accept. Personer der kan være personale med forskellige uddannelser og stillinger i deres respektive organisationer, pårørende, venner, medlemmer fra forskellige trossamfund osv..
Vejen tilbage til et mere positiv selvbillede beskrives ofte at gå over hverdagsagtige situationer hvor mennesker i patientens omgivelser viser sig fra deres almindelige sider, med deres problemer og fejl.
I disse hverdagssituationer får patienten/individet mulighed for ikke kun at være modtagere af andres omsorg, men får også mulighed for flere gensidige relationer.
Hvis man vil læse mere har Videnscentret for Socialpsykiatri oversat
en pjece af Topors litteraturstudie. Den kan findes på Videnscentrets
hjemmeside: www.socialpsykiatri.dk
Erik Olsen
Formand for FAP
Foreningen af Psykiatribrugere i Storkøbenhavn.
|