LAP København & Frederiksberg
Læs mere om Projekt Vendepunkter på projektets egen hjemmeside.
Vores projekter udfolder sig på vilkår som udspringer af recovery, empowerment og principper om ligeværd.
Med recovery forstår vi at det at komme sig, er en unik individuel personlig udviklingsproces for hver deltager.
Med empowerment forstår vi, at deltageren selv får mulighed for at få indflydelse og ejerskab over deres egen recoveryproces.
Med principper om ligeværd forstår vi, at rettigheder og pligter og indflydelse på eget liv, gives alle på lige vilkår.
Så ved at have projekt vendepunkter forankret et sted hvor disse værdier er gældende, kan deltagerne arbejde ud fra deres egen opfattelse af, hvorfor de er hvor de er. De kan gøre op med deres pålagte rolle som psykisk syge. De etablerer en effektiv erfaringsudveksling, fordi der opstår større tillid imellem personer som umiddelbart forstår hinanden. De kan ved at se sig selv i forhold til omgivelserne ud fra egne præmisser, finde ud af hvilke justeringer i deres egen selvopfattelse og handlinger de skal foretage for at opnå tilfredshed. De kan gøre op med de fordomme som samfundet har i forhold til psykisk syge og den umyndiggørelse og sociale isolation, som ofte er en følge af den måde den psykiatriske behandling foregår på. De kan dermed udfolde sig selv og deres ressourcer på vilkår og med metoder som gældende for alle, der arbejder med egen personlige udvikling.
Vi er i Projekt Vendepunkter blevet meget bevidste om at de vilkår og de rammer, hvorunder en behandling, et socialt arbejde eller en kompetenceudvikling foregår, er af afgørende betydning for at deltageren kan opnå sine ønsker og mål. Det er altid vilkårene for deltagelsen, der er altafgørende for om man får positiv effekt af sine metoder og at man fremmer deltagerens individuelle recovery.
Ønsker du at vide mere om Projekt Vendepunkter kan du besøge vores hjemmeside, som er dedikeret til formålet.
Design af Anders Rask