---

LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere starter brugerstyrede selvhjælpsgrupper/gensidig hjælpegrupper  fordi det er en naturlig udmøntning af vores formålsparagraf :

• Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og behov.
• Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv.

Der er også sammenhæng med andre punkter men disse er de vigtige.

Hvorfor i det hele taget?

Der er et hav af gode grunde.

• Psykiatribrugere har ofte fået minimeret deres netværk .
  
• Psykiatribrugere har brug for at ”lufte” problemer, følelser osv med andre.
  
• Selvhjælpsorganisering giver ”Empowerment” –at genvinde magten over eget liv
• Selvhjælpsorganisering fremmer ”Recovery” – det ”at komme sig”

 

---

Erfaringer fra bl.a. USA viser at der er en lang række punkter man kan bruge Selvhjælpsgrupper/gensidig hjælp/advokeringsgrupper til:

Her et lille uddrag af erfaringer fra:

National Mental Health Consumers’Self-Help Clearinghouse

http://www.mhselfhelp.org/

Forståelse af hvilken rolle og betydning  en selvhjælps/advokeringsgruppe har.

Over hele verden , har mennesker der kalder sig selv brugere/ex-brugere/, brugt deres egne erfaringer med det psykiatriske system til at danne en mangfoldig  vifte af selvhjælps og advokeringsgrupper , ofte kaldet støttegrupper, brugerstyrede projekter eller alternativ hjælp. Brugernes selvhjælpsbevægelse voksede frem på baggrund af den forståelse, at mennesker der har oplevet lignende problemer, livssituationer eller kriser, effektivt kunne yde støtte til hinanden.

Mennesker startede de første brugerstyrede grupper for at der skulle være nogle alternativer til det de så som et undertrykkende og dårligt behandlingssystem.  De fandt også sammen for at bekæmpe den diskrimination og forskelsbehandling der forekom overfor mennesker med psykiatriske livshistorier. Disse grupper tilbød følelsesmæssig støtte, venskaber, individuel rådgivningshjælp, information omkring psykiatriske problemstillinger og pegede på nye måder at forbedre det psykiatriske system-.

Selvhjælpsgrupper er brugerstyrede, de er små og bygger på frivilligt arbejde, og de opnår der mål igennem gensidig støtte/hjælp. Selvhjælpsgrupper giver mulighed for bade at skabe personlig forandring og social forandring, at tage personligt ansvar for egen behandling, “at komme sig” (recovery) og blive produktiv og at komme frem med løsning ved hjælp af andre. Brugere kan tilbyde hinanden hjælp baseret på første-hånds erfaringer omkring forhold som: medicin, overmedicinering, pensionsforhold, hvordan man får en bolig, arbejde, udstødning og familie og venner.

Effektiviteten af selvhjælpsgrupper

Disse grupper fungerer fordi de er til fordel for alle involverede.. I årevis har brugere vidst at de gensidig hjælp relationer der skabes I selvhjælpsgrupper forbedrer deres følelse af personlig tilfredshed. Brugere har løbende opsøgt disse grupper for at få støtte til at forbedre sig selv på mange områder i livet:,

       Det at samles med andre “der har gået I deres sko” giver brugeren mulighed for at erkende at de ikke er alene, at andre har haft lignende oplevelser og følelser.

·         Brugere af det psykiatriske system har ofte ikke støtte af familie og venner. Selvhjælpsgrupper kan yde den netværksstøtte som ikke er tilgængelig i de andre systemer.

·         Selvhjælpsgrupper  tilbyder et sikkert sted for fortrolighed/at turde tale om helt private oplevelser.

·         Selvhjælpsgrupper understøtter personlig ansvarlighed og ansvar for egen behandling.. Fordi gruppemedlemmerne aktivt hjælper andre oparbejder de en form for egen kompetence.

·         I modsætning til den professionelle/klient forholdet,  er medlemmer af en selvhjælpsgruppe ligeværdige.

Uddrag fra National Mental Health Consumers’Self-Help Clearinghouse hjemmeside

---

   

Vi er i LAP grundlæggende enige I dette og desuden er der også I disse tider hvor der tales meget om evidensbaserede metoder og dokumentation, en henvisning til forskningsresultater der underbygger  nogle af de overnævnte aspekter og forcer ved selvhjælpsorganisering.

Der er mange vigtige grunde til at starte selvhjælps/gensidig hjælp/advokeringsgrupper. I mange år har brugere , rapporteret om de mange gevinster og fordele der er ved selvhjælpsgrupper , og videnskabelige undersøgelser viser at selvhjælpsgrupper hjælper brugerne med::

• Formindske  følelsen af isolation;
• Forøgelse af praktisk viden;
• Understøtte mestringsevnen;
• erstatte selvnedvurderende tanker og handlinger  med livsbekræftende aktiviteter
• yde tid til reflektion I krisetider
• I høj grad befordre og bidrage til at magte tilværelsen selv (empowerment)
• Tilbyde et realistisk håb for fremtiden
• Forbedre selværdet ; og
• Formindske behov for indlæggelser

 

Se Mental Health: A Report of the Surgeon General (1999), s. 289-90.

 

Hvis du vil vide mere om vores selvhjælpsprojekt

Henvend dig til : Ib Bak Tlf: 97 21 50 39 (Jylland)

Eller Erik Olsen 38 87 78 25 (Sjælland)

---

  Betydningen af Sociale Relationer

Alain Topor skriver I sin rapport “Att återhämta sig från svåra psykiske störningar” fra 1997 ( Det er et forskningsprojekt hvor han prøver at belyse Recovery igennem en at samla væsentlig forskningslitteratur om Recovery)

I Recoveryperspektiv er Sociale relationer uhyre væsentlige for den process det er “at komme sig”

Nogle hovedpunkter i hvad man kan bruge Sociale Relationer til i et RECOVERY Perspektiv.

---

Efter Udskrivning

 

Ventilering : At kunne tale om det man har oplevet og udtrykke sine følelser er i denne periode (efter en indlæggelse) vigtige måder for at minimere angst og spændinger

 

Social bekræftelse og integration: Mange patienter er bange for hvordan andre tager imod dem efter et psykisk sammenbrud og ved at have haft kontakt til psykiatrien. At møde forståelse og få opbakning/støtte spiller en stor rolle med hensyn til at mindske angstniveauet og styrke håbet om at kunne genindtræde i samfundet igen og tilhøre en normal social sammenhæng.

 

Kontinuitet: Tæt beslægtede med bekræftelse og integration var at sociale relationer, der var etableret før det psykotiske gennembrud og den derpå følgende indlæggelse, ikke blev afbrudt. Disse kontakter virkede som en påmindelse om at patienten, en gang var ”rask” og derfor atter kunne blive det.

 

Materiel støtte: Individets sociale netværk var betydningsfyldt i en lang række konkrete situationer der kunne gøre brugerens hverdag lettere. De kunne tilbyde en bolig, hjælp med transport og endda økonomisk hjælp.

 

Problemløsning:  I samspil med andre kunne brugeren få konkrete råd om hvorledes han kunne håndtere forskellige situationer som han blev stillet overfor, f.eks. bosted, arbejde og mellemmenneskelige relationer.

 

---

I genopbyggelsesfasen

da brugeren begyndte at etablere mere jævnbyrdige relationer  og da hans patientrolle klingede af, spillede disse funktioner i de sociale relationer en vigtig rolle. Nye funktioner fik dog en mere fremtrædende plads:

Motivation: I sine relationer med andre kunne brugeren nu hente støtte til de fremskridt han allerede havde gjort og opbakning til at tage yderligere skridt. (som vi tidligere har set handler indholdet i disse relationer om en balance mellem støtte og krav, mellem at respektere hvilepauser i udviklingen og at medvirke til at nye skridt tages. Denne balance er individuel og varierer tilmed fra situation til situation.)

 

Gensidigt relatering : I takt med at personen kommer sig, indtræffer en forandring i hans relationer til andre. Fra at have været modtager af andres omsorg og behandling, bliver det vigtigere for ham at være én der giver til andre og yder støtte og hjælp.

 

Symptomvarsel: I den fas kan andre spille en vigtig rolle til at gøre opmærksom på symptomernes antal eller art forandres. PÅ den måde kan individet få hjælp med at håndtere sine symptomer og undgå problemskabende situationer.

 

Empatisk forståelse: Andres forståelse for hvad personen har været igennem spiller en stor rolle for hans muligheder for at acceptere sig selv efter psykosen. At blive forstået og accepteret skabte et tilstand af velbefindende hos de fleste undersøgte patienter.

 

Modellering: At observere og overtage andres opførsel /handlen  var til hjælp, specielt i situationer hvor personen tenderede mod at nedvurdere sig selv og stille høje krav til sine præstationer. En person i studiegruppen, fortalte at han kunne træne og øve sig i at være ligeså venlig mod sig selv, som andre han omgikkes med havde været mod ham.

 

Indsigt.: Indsigt kan ses som en udvikling af ventilering. Gennem samtale med andre kan individet få et bidrag til en mere nuanceret forståelse af sig selv:

 

Rimelige forventninger til sig selv: - er vigtigt udfra den forudsætning at  almindelige mennesker har fejl, mangler og har problemer. Mange patienter beskriver en sådan viden som afgørende for deres evne til at skabe en bedre selvforståelse.

 

Til Toppen